Buller er en uforbederlig selvudnævnt handyman, som insisterer på at ville gøre alting selv. Der er bare lige det, at enten får han det aldrig nogensinde gjort, da han har for travlt med sin lovende IT-karriere, eller også går det desværre fuldstændig galt for ham.
Sammen med sin kone Wendy, bor de i et gammelt hus som trænger til en ordentlig overhaling, men Buller mener selvfølgelig at han kan gøre alting selv og på den måde spare en masse penge. Wendy er dog lidt skeptisk over Bullers optimistiske tro på egne evner og hans overilede temperament, som ofte føre til forhastede løsninger.
Wendy har for længst fået øjnene op for, at hendes og Bullers tid er mere værd, og forsøger altid kærligt at overtale Buller, til at kigge på et nyt hus. Men Bullers selvopfattelse holder fast på at han er en ægte handyman!
I løbet af serien oplever vi Bullers udvikling fra skeptisk men håbefuld gør-det-selv-mand til endelig at få øjnene op for, at det nok er bedst hvis de blot får bygget et dejligt nyt hus i stedet for.