199 m² Vinkelhus med integreret garage

Et helt igennem velindrettet 199 m² Vinkelhus med 60 m² integreret garage samt 12 m² overdækket terrasse

Huset er baseret på vores Kampagne Vinkelhus

Her er bestemt ingen tvivl om, at det rolige ydre på huset spiller rigtig godt sammen med den stilbevidste og velindrettede indre. Med fantastiske detaljer som en skøn overdækning, loft til kip i køkken-alrum og stue, indvendige murede vægge og et sildebensgulv i stuen, har familien virkelig forstået at danne sig nogle skønne rammer for fremtiden.

Og med tre værelser, et multirum, bryggers og entre, to badeværelser, alkove og skjult viktualierum, stort køkken-alrum, stue og soveværelse, så er der uden tvivl også plads til hele familien.