Servicemand med mangeårig erfaring indenfor boligbyggeri

Hos Hansen Huse har vi samlet de bedste kompetencer, og en bred erfaring fra boligbyggeri gennem mere end 50 år. Med egen arkitekt og faste, pålidelige samarbejdspartnere kan vi møde vores kunders boligdrømme med kreativt medspil, erfaring og stort engagement.

Vi har travlt med at opfylde boligdrømme for vores mange kunder, og oplever stor efterspørgsel på vores huse. Derfor søger vi en servicemand.

Vores forventninger til dig
Du skal være uddannet tømrer, snedker eller lignende, og have en mangeårig erfaring indenfor boligbyggeri. Samtidig skal du kunne levere arbejde i en høj kvalitet.

Da jobbet indebærer meget selvstændigt arbejde, ude på byggepladser og hos vores kunder, er det vigtigt at du kan arbejde og tænke selvstændigt. Samtidig skal du være gode til at kunne planlægge din tid, så du kan sikre at alle opgaverne nås inden for den aftalte tid.

Du er bosat i eller omkring trekantområdet.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsdag i en dynamisk virksomhed med en god og uformel stemning samt mange engagerede kollegaer. Her vil du kommer til at indgå i et team med højt kvalificerede kolleger, hvor du vil få et selvstændigt, inspirerende og personligt udfordrende job.

Vi tilbyder løn i overensstemmelse med dine kvalifikationer, velordnede ansættelsesforhold, firmatelefon samt pensions- og sundhedsordning. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt.

Arbejdet vil primært foregå ude hos vores kunder og på vores byggepladser, samt på vores kontor på H.C. Ørsteds Vej 18, 6000 Kolding.